Spring til indhold

Afsløring af skulptur

Hej til alle i Kettingskov landsbylaug

Landsbyforum i Sønderborg kommune (fællesorgan for de 36 landsbylaug i kommunen) har et vist antal skulpturer stående i landsbylaugene. Man er her i år kommet i besiddelse af yderligere 2 stenskulpturer.

De landsbylaug, der endnu ikke har en skulptur stående, fik tilbud om at lægge billet ind på én af disse skulpturer.

Kettingskov landsbylaug anmodede om at komme i betragtning.

Fornyelig har vi fået det glædelige budskab, at vi er blevet tildelt en skulptur. Den er lavet af en lokal kunstner – Børge Hansen fra Skelde.

Bestyrelsen vil hermed gerne invitere alle i Kettingskov til at deltage i festligholdelse af afsløringen, hvor kunstneren også vil være til stede.

Begivenheden finder sted søndag d. 30. oktober kl. 11.00, ved stendyssen i Nr. Kettingskov. Vi vil her byde på en grillpølse og en øl/ vand.

Vi håber ikke, at vejret viser sig fra sin værste side – men hvis DMI melder ud med kraftig regn på det tidspunkt, må vi desværre aflyse, og vil give besked via e-mail.

Husk også – det er dagen hvor vi går fra sommertid til normaltid. Vi håber, mange vil deltage og få en god snak med naboerne, inden vi alle går i vinterhi.

På vegne af Kettingskov landsbylaug

Henning Wendelboe

Del på Facebook

Video af vores smukke område

Kettingskov Landsbylaug

CVR NR: 40094539

Billeder som er brugt på vores hjemmeside er taget af den dygtige fotograf Dennis Bruun.

Hvis man ønsker, at billeder af en skal fjernes, kontakt venligst webmaster, Rosalyn.